Den nordsjællandske fodboldkrønike
10. kapitel: 1991 – 2006

Brud på traditionerne

Af Claus Birch

Der blev bygget broer og brudt traditioner, da dansk fodbold sparkede bolden ind i årtusindets sidste tiår. Fusioner var tidens løsen, og mens brobisserne knoklede på Storebælt, blev de faste forbindelser også etableret blandt landets fodboldklubber. FC København blev i 1992 vejviseren og det ultimative opgør med traditionerne, mens FC Midtjylland seks år senere stod for jysk snusfornuft. I en tid hvor det umulige blev muligt, blev Danmark europamestre i 1992, Herfølge danmarksmestre i 2000 og Farum Boldklub nåede superligaen i 2002.

Magiske Lillerød
Også de små mirakler fik deres plads i historiebogen. I Lillerød IF blev drømmen til virkelighed i forsommeren 1995, hvor den lille forening pludselig fandt sig selv som divisionsklub. Troldmanden i dét eventyr hed Flemming Søborg Hansen; træneren der som ung optrådte for Lillerød, og efter en karriere som angriber i flere danske topklubber, vendte tilbage til barndomsklubben. Fra januar 1993 svingede han både pisk og tryllestav over de blå/hvide, der rykkede op samme år, efter syv sæsoner i Sjællandsserien. Debuten i Danmarksserien indbragte overraskende en 6. plads, og i foråret 1995 gik alt op i en højere enhed. En ændring af turneringen, gav en ekstraordinær oprykningsplads til førerholdet efter forårets 15 kampe, og det sendte Lillerød IF op i 2. division.

Det var på sin vis både godt og skidt, for klubben havde nu kun et halvt år til at vænne sig til livet som divisionsklub, og samtidig redde sig fri af nedrykning. I et skrapt selskab med lutter rutinerede divisionsklubber, trak Lillerød ikke overraskende det korteste strå. ” Vi har simpelthen ikke haft format til 2. division. Både hvad angår tempo og spilforståelse, har vi været de andre hold underlegne”, erkendte en ærlig Flemming Søborg Hansen.

Oplevelsen kunne man dog ikke tage fra spillerne, der i Bjarne Poulsen, Kent Klausen og Morten Hansen talte tre mand fra klubbens jubel-årgang, der spillede i ynglinge-DM rækken i 1984. Siden måtte Lillerød IF en tur helt ned i serie 2, inden navneskiftet til Allerød Fodboldklub i 2004, og en ny opgangsperiode, der indtil nu har bragt klubben i Kvalifikationsrækken.

Fredspibe i Nivå
Mens fusionerne på det absolutte topplan handlede om flere tilskuere, sponsorer og mediedækning, var det andre faktorer der talte for serieklubberne. Således også langs Øresundskysten, hvor Nivå GF og Kokkedal IF gennem flere år havde gået og kigget skævt til hinanden. Men tidligt i halvfemserne tog de første skitser til en fusion form, og efter et succesfuldt samarbejde på ungdomsfronten, var de to klubbers fodboldafdelinger klar til at tage skridtet fuldt ud.

”Vi skal udnytte de fordele der ligger i, at vi holder til samme sted, og udnytte at vi nu bliver én fodboldklub”, forklarede en af initiativtagerne, Nivås formand Bent Tildestrup.

Flere spillere og ledere, samt ikke mindst mere synlighed hos sponsorer og kommune, var andre tungtvejende grunde bag fusionen, der skulle vise sig at være særdeles bæredygtig. Fra 1. januar 1998 var Nivås grønne og Kokkedals røde trøjer hængt til tørre for sidste gang. Nivå-Kokkedal Fodboldklub var en kendsgerning, og træner Michael Lyng kunne se sit mandskab debutere med en hæderlig 10. plads i Danmarksserien.

Siden var de blåklædte tæt på det helt store gennembrud, da de i sæsonen 2001/02 fulgte Nykøbing Falster Alliancen til dørs i Danmarksserien. Men tre point adskilte den ambitiøse klub fra divisionsdebut. Året efter gav en dårlig økonomi igen klubben en plads i overskrifterne, og sportsligt blev lavpunktet en tur ned i Sjællandsserien i 2004. Siden er ambitioner og formåen blev harmoniseret i østkystklubben, der nu igen har vinden i ryggen, men i første omgang må tage til takke med en mere ydmyg placering udenfor divisionsklubbernes eksklusive kreds.

FC Nordsjælland
Ydmyghed er til gengæld ikke det ord, som de fleste vil forbinde med Nordsjællands mest succesfulde fusion til dato. Starten var ellers beskeden nok, da 250 Farum-borgere dukkede op på Paltholmskolen, og besluttede sig for at sammenlægge Farum Idrætsklub og Stavnsholt Boldklub fra 1. januar 1991.

Stavnsholts hvide trøjer og røde bukser blev smeltet sammen med Farums gule trøje, og iført de karakteristiske gul og rød stribede dragter, stillede den nye klub op til debut i serie 2. Med nedrykningsspøgelset hængende over hovedet, var der ikke meget der tydede på succes. Men det blev der lavet om på året efter, da den gamle Hvidovre-keeper Jørgen Andersen blev hentet ind på trænerposten. Den første oprykning var en kendsgerning, og da Jørgen Tidemand overtog tøjlerne i 1994 kom der for alvor fart over feltet.

Ikke færre end fem oprykninger på stribe, gav den nye klub omtale langt ud over sognegrænsen, og det vakte naturlig interesse på byens borgmesterkontor. Her havde en populær Peter Brixtofte siddet sikkert i stolen siden 1985, og han blev snart en af klubbens mange nye tilhængere. Den visionære bykonge blev hurtigt en god mand for boldklubben, og såvel stiftelsen af erhvervsklub som aktieselskab bar hans fingeraftryk. I forhold til modstanderne var Farum Boldklub til stadighed et skridt foran, på såvel det organisatoriske som finansielle område, og det gav bonus på grønsværen. I 1995 vandt klubben Serie 1 og i efteråret 1999 var man klar til 1. division. Men succesen havde også sin pris, og den betalte Tidemand i form af en fyreseddel, da Farum rendte ind i sin første reelle modgang i landets næstbedste række. De problemer var dog intet imod det, der ventede forude.

Den 6. februar 2002 brød helvede nemlig løs, da BT bragte den første af mange artikler, der beskyldte Farum-borgmesteren for magtmisbrug. Skandalen rullede lystigt i alle landets medier, og få dage senere trak Brixtofte sig som formand for Farum Boldklub. Med det nybyggede Farum Park, en professionel spillerstab og en topplacering i 1. division, var den unge fusionsklub rystet. Beskyldningerne mod Brixtofte truede med at trække hans livsværk med i faldet. Men da sommeren oprandt, kunne solen trods alt skinne på Farum Boldklub, der efter tre år i 1. division, havde formået at spille sig op i superligaen. Dermed var Nordsjælland tilbage på højeste plan, 65 år efter at Helsingør havde forladt Mesterskabsrækken i 1937.

Et helt igennem utroligt fodboldeventyr kulminerede et år senere, da klubben sikrede sig bronzemedaljer i debutsæsonen. En sæson der vanen tro igen havde sendt Farum Boldklub igennem pressens vridemaskine, da en konkurs i marts 2003 truede med at trække benene væk under Christian Andersens mandskab. Men undervejs kom der styr på økonomien, takket være den nye investor og hovedaktionær Allan K. Pedersen, og inden sæsonen 2003/04 blev sparket i gang, var Farum Boldklub blevet til FC Nordsjælland.

”I Farum er vi én stor familie, vi holder sammen” lød det engang fra den engagerede Peter Brixtofte. Og selvom hovedpersonen var væk, levede drømmen videre. Familien skulle omfatte hele Nordsjælland, en vision der nu er realistisk, efter samarbejdsaftaler med ikke færre end 16 nordsjællandske klubber. Og på spillerfronten har Thomas Andreasen lagt vægt bag ordene, med en karriere der på 12 år førte ham med fra Stavnsholt Boldklub i Serie 2 til FC Nordsjælland i Superligaen.

Fremtidens Nordsjælland
I skyggerne af Farum har de øvrige nordsjællandske klubber måttet finde deres nye roller. Ølstykke FC så længe ud til at skulle snuppe titlen som landsdelens nye flagskib, da de smuttede indenom Helsingør og op i 1. Division, indtil Farum Boldklub satte tingene på plads. Siden har Ølstykke udbygget positionen som den sikre to’er, foran divisionsklubber som naboerne fra Stenløse, og regionens nye udfordrere fra Værløse og Boldklubben Søllerød-Vedbæk.

Fusionen mellem Søllerød Boldklub og Vedbæk Boldklub i 2002, kom til at markere endnu et brud på traditionerne, og to år senere fik fodbolden i Hornsherred nyt liv med overbygningen mellem Dalby IF og Jægerspris IK. Året efter var Frederiksværk FK en kendsgerning, efter sammenlægningen af Frederiksværk Boldklub og Brederød IF, og i Helsingør tror man på genopstandelse via overbygningen Elite 3000.

De nye tider kommer således til at markere, at vores krønike er nået vejs ende, efter mere end ét hundrede års rundrejse i den nordsjællandske fodboldverden. En rejse i tid, oplevelser og stemninger, har bragt os fra pionerer til aktionærer. Rammerne og betingelserne har forandret sig, men fascinationen og kærligheden til spillet lever fortsat. En ny sæson venter forude, og Frederiksborg Amts Avis er klar til at fortsætte rejsen med de nordsjællandske fodboldklubber. Præcis som avisen har gjort det, hver eneste dag i mere end hundrede år.